Fællesmøde i "Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd"

Onsdag d. 24. november klokken 16.00 er der fællesmøde på Comwell Kolding i Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd.

Dansk Bilbrancheråd har samlet opbyggere af lastvogne, handicapkøretøjer, rustvogne og andre specialopbyggede køretøjer i gruppen "Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd", og onsdag den 24. november klokken 16.00 er der fællesmøde på Comwell Kolding. 

Gruppen blev dannet efter behov for en samlet faglig og politisk stemme overfor Færdselsstyrelsen i forbindelse med et uhensigtsmæssigt lovforslag. Nu er lovforslaget stoppet - blandt andet på grund af Dansk Bilbrancheråds lobbyarbejde.

Derfor er der på mødet fokus på, hvordan køretøjsopbyggerne skal være arrangeret under Dansk Bilbrancheråd i fremtiden, siden det oprindelige formål (at stoppe lovforslaget med en samlet stemme) er opnået - indtil videre.

 

En fællesmødeindkaldelse er sendt ud til gruppen, hvor der står mere om arrangementet.

For flere informationer, så kontakt den daglige koordinator for gruppen, Johanne Berner Hansen på jbh@dbr.dk eller på tlf. 22415103.