Lærlingekampagnen Tun din fremtid - skal du være med

Nu er lærlingekampagnen fra Tun din fremtid klar til at blive lanceret - og du kan nå at blive certificeret værksted under kampagnen.

Tun din fremtid er stiftet som en forening af en række fremtrædende, driftige værkstedsejere og medarbejdere i 2018. Foreningen har siden stiftelsen arbejdet benhårdt på at indsamle midler til at lancere en markedsføringskampagne mod et større lærlingeoptag og har blandt andet indsamlet penge via Dansk Bilbrancheråd og lokalforeningerne herunder og er nu klar til at rulle kampagnen ud.

Men ingen lærlinge uden lærepladser – og her er der brug for dig og dit værksted! Du kan blive Certificeret værksted under Tun din fremtid – og med denne certificering kan du skilte med, at du tilbyder noget særligt til lærlinge. Du kommer med på et Danmarkskort på hjemmesiderne for kampagnen og får en unik markedsføringsplatform til lærlingene. Du får også en startpakke med klistermærker til opsætning på værkstedet, så det er synligt – også for dine kunder – at du tager et særligt ansvar for lærlinge. Endelig får du naturligvis et logo til brug på din hjemmeside, i din mailsignatur og andre digitale steder.    

Se nærmere her: https://dbr.dk/nyhedsbrev/vaerkstedscertificering-tun-din-fremtid-0