DR Kontant om bedrag med brugte biler

Dansk Bilbrancheråd har gennem længere tid bistået DR Kontant med at forstå problematikken omkring import, selvanmeldelse og leasing af biler. 

Denne indsats er en del af baggrunden for DR Kontants meget spændende udsendelse Bedrag med brugte biler II, hvor et par af vores medlemmer deltager som eksperter. Fik du ikke set udsendelsen, kan den ses via dette link.

Millioner af kroner

DR Kontant afslører i denne udsendelse, hvordan statskassen hvert år går glip af millioner af kroner, når der importeres brugte biler. Læs om problematikken i denne artikel. Her møder vi en mand, der køber en næsten ny bil i tip top stand - men overfor Skat bliver bilen beskrevet som "Under middel" med en masse skrammer og buler.  En del tyder på, at bilen er blevet brugt til at snyde Skat.

Kontant undersøger også, om et af Danmarks største privatejede leasingselskaber indberetter sine leasingbiler til den rigtige værdi, hvilket denne artikel beskriver. Endelig spørger DR's journalist skatteministeren, hvorfor der er så lidt kontrol på området.

"Rygende pistol" efterlyses

Dansk Bilbrancheråd anbefaler vore bilsælgende medlemmer at se udsendelsen, som kan ses via dette link.

I øvrigt efterlyser DR Kontant en tilsvarende "rygende pistol," for så vidt angår fabriksnye køretøjer, som den der beskrives, for så vidt angår brugte biler, i Bedrag med brugte biler II.