1,7 millioner kroner på vej til jer

Nu er der overskudsdeling til forsikringstagere hos Købstædernes Forsikring. Hele 1,7 millioner kroner er på vej.

På vegne af Købstædernes Forsikring er vi i Dansk Bilbrancheråd rigtig glade for at kunne fortælle, at vi igen i år kan udbetale overskudsdeling til de medlemmer, der har forsikring gennem Købstædernes Forsikring - denne gang 1.701.683 kr. som samlet beløb!

Dit medlemskab af Dansk Bilbrancheråd, en rigtig god partneraftale med Købstædernes Forsikring, samt den omstændighed, at I igen har været rigtig dygtige til at undgå større forsikringsskader, betyder, at vi med årets bonusudbetaling har udbetalt næsten 5 millioner i samlet bonus til vores medlemmer gennem de seneste 3 år.

Dit bonusbeløb afhænger af, hvornår du har tiltrådt forsikringsordningen via Dansk Bilbrancheråd, samt den årlige størrelse på din præmieindbetaling hos Købstædernes Forsikring.

Beløbet vil den 26. august 2022 blive sat ind på din NemKonto og det er Dansk Bilbrancheråd, der står for overførelsen. Men da udbetalingen kører gennem Betalingsservice og via din virksomheds CVR-nummer, så kan vi desværre ikke skrive en note på overførslen om, at pengene er overskudsdeling fra Købstædernes Forsikring. 

Hold derfor øje med en indbetaling fra Dansk Bilbrancheråd den 26. august, hvis du har forsikring hos Købstædernes Forsikring - for så er det din del af overskudsdelingen.

Henvendelse

Hvis du har spørgsmål til din overskudsdeling, er du velkommen til at kontakte Per Borroe Nielsen på telefon 40 64 05 10.