Beslaglæggelsen af vanvidsbiler fortsættes

De første retsmøder om opretholdelse af beslaglæggelsen af biler, der er brugt til vanvidskørsel, afvikles nu. Dagspressen har skrevet om to – meget forskellige – sager fra Byretten i Hillerød, som begge er faldet ud til anklagemyndighedens fordel. Tilsvarende er en sag i Lyngby endt med en opretholdt beslaglæggelse, og nu også en sag i Københavns byret i denne uge.

Fælles for sagerne er naturligvis, at de vedrører biler, hvor ejer og fører ikke er den samme. Men der holder lighederne så også op.

I Københavns byret udsprang sagen af en kort lejekontrakt fra en klassisk biludlejer. Bilen havde kørt 132 km./t på et vejstykke, hvor hastighedsgrænsen var 60 km./t. Anklagemyndigheden kunne kun svagt forklare, hvad der egentlig var sket på gerningstidspunktet, men faktum var, at det i hvert fald ikke var lejeren af bilen, der havde siddet bag rattet. Det havde formentlig været lejers lillebror, og selvom det ikke stod klart, hvorfor og hvordan lillebroren havde fået fingrene i bilnøglerne, så fastholdt anklagemyndigheden, at beslaglæggelsen skulle opretholdes. Direkte adspurgt oplyste anklageren, at han ikke var bekendt med om – og hvornår – der ville blive udarbejdet et anklageskrift. Selv ikke politiet kunne altså med sikkerhed fastslå, at der ville blive fundet en skyldig i forhold til den pågældende udførte vanvidskørsel.

Forsvaret argumenterede for, at der med al sandsynlighed havde været tale om en uberettiget brug af nøglen – at lillebroren med andre ord havde stjålet nøglen. Dette afviste anklageren ud fra, at der ikke kunne være tale om brugstyveri mellem brødre. I anden række – og som en helt ny tilgang til beslaglæggelsesproblematikken – bemærkede forsvareren, at beslaglæggelsen burde ophøre i hvert fald frem til en endelig dom i konfiskationssagen – eventuelt kombineret med en klausulering i DMR. Bilen kunne med andre ord låses i DMR, så salgs-risikoen var mindre herigennem – og på den måde kunne bilen komme tilbage i udlejningsvirksomhedens drift.

Anklageren oplyste i den forbindelse, at der faktisk havde været interne drøftelser hos politiet om at åbne en mulighed for, at beslaglæggelsen kunne ændres til en sikkerhedsstillelse. Dette havde dog hidtil ikke været set som en del af de muligheder, som politiet var givet i lovgivningen.

Byretsdommeren var ikke modig; for resultatet blev som forventet. Beslaglæggelsen blev opretholdt, hvilket var forventeligt, frem til det tidspunkt, hvor en landsret enten har ændret de eksisterende byretskendelser eller indtil der sker en lovændring. Alternativt skal der komme en modig byretsdommer; men det er nok for meget at ønske.

Dansk Bilbrancheråds juridiske chef, Johanne Berner, var beskikket forsvarer for biludlejeren i omtalte sag. Hun ærgrer sig over retstilstanden, hvor efterhånden ingen bilejer efterhånden kan vide sig sikker – og det kan blive dyrt; meget dyrt.

Fra Dansk Bilbrancheråds side anbefaler vi derfor fortsat, at man anvender tro- og love-erklæringer til lejere; men også at man gør op med sig selv, hvilken type biler, der skal lejes ud til hvilken type lejere. Find Dansk Bilbrancheråds forslag til tro- og love-erklæringer her!

Du kan naturligvis også kontakte juridisk chef Johanne Berner (tlf. 2241 5103), advokat Jesper Juhlin (tlf. 2292 4399) eller advokat Lars Ellegaard (tlf. 2045 1633)