Første afgørelser om vanvidskørsel er nu afsagt

Retten i Lyngby har nu haft lejlighed til at afsige to afgørelser om vandvidskørsel. Det skal efterfølgende afprøves om beslaglæggelserne skal ende med en egentlig konfiskation, og disse afgørelser må yderligere forventes indbragt for højere instanser, uanset hvordan de falder ud for byretten. De foreløbige tegn er dog ikke lovende.

Det skal indledningsvist bemærkes, at Dansk Bilbrancheråd ikke har haft adgang til domsudskrifter, så nedenstående er baseret på dagspressens gengivelser.

Mazda-sagen

I Mazda sagen havde en familiefar udlånt sin bil til familiens store søn, som efter det oplyste alene havde modtaget en enkelt fartbøde over en periode på de seneste seks år.

Sønnen havde angiveligt ”lidt i blodet” under kørslen. Han forsøgte derfor at undvige politiet som ville bringe ham til standsning for et ulovligt venstresving, og under en kortvarig eftersættelse blev bilen målt til 190 km/t i en 60 km/t zone. Det defineres som vandvidskørsel hvis man med mindst 100 km/t overskrider hastighedsgrænser med mindst 100%. Begge krav var altså opfyldt.

I sagen bekræftede Retten, at bilen kunne beslaglægges efter de nye regler.

Porsche-sagen

I Porsche sagen havde en leasingtager udlånt sin Porsche til en ven. Der var altså i forhold til Mazda sagen tale om en fører, som var yderligere et led væk fra ejerens af bilen, hvilket selvfølgelig gør det tæt på umuligt for ejeren, at foretage den vurdering, som lovgivningen lægger op til.

 I sagen havde leasingtager altså lånt sin Porsche ud til en ven, som efterfølgende blev bragt til standsning på Helsingørmotorvejen med 209 km/t. Enhver kørsel med mere end 200 km/t defineres som vandvidskørsel efter de nye regler.

Også i denne sag har Retten bekræftet, at bilen kunne beslaglægges efter de nye regler.

Kommentar

Mens Mazda-sagen (juridisk) er ”efter bogen”, når man kigger på lovforslaget, bemærkninger til lovforslaget samt det generelle lovforberedende arbejde, så giver Porsche sagen anledning til hævede panderynker.

Den helt afgørende forskel på de to sager er, at I Porsche sagen er der indskudt et led mellem ejeren (leasingselskabet) og føreren. Det er meget vanskeligt at se, hvordan leasingselskabet skulle kunne forudse og forebygge denne situation med undersøgelser af låntagers økonomiske situation og trafikale historik.

Med mindre da, at man væsentligt indskrænker brugsretten og helt forbyder leasingtager at udlåne bilen.

Indtil en højere domstol forhåbentligt underkender denne linje, må det desværre nok forudses, at der vil blive administreret efter en meget restriktiv praksis, og at den undtagelsesmulighed, der trods alt er i lovgivningen, vil være forsvindende lille.

Da det ikke kan udelukkes, at den endelige linje bliver mindre restriktiv på trods af den dystre start, anbefaler vi dog stadig, at man sikrer sig så godt som muligt, blandt andet med tro- og love erklæringer på kunder og medarbejdere, samt eventuelt straffeattester for sidstnævnte. Se evt. mere [her:].

For yderligere kontakt: juridisk chef Johanne Berner (22 41 51 03) eller advokat Jesper Juhlin (22 92 43 99).