Med den nye ferielov kom også nye regler om udbetaling af ferietillæg til funktionærer og andre medarbejdere, som afholder ferie med løn i stedet for at modtage feriegodtgørelse.
Tidligere blev ferietillægget på 1% (hvis der ikke individuelt er aftalt et højere tillæg) typisk udbetalt omkring 1. maj. Tillægget blev beregnet på baggrund af indkomsten i det foregående optjeningsår. Med den nye ferieordning, hvor der er indført samtidighedsferie, har vi ikke længere denne forskydning mellem optjening og afholdelse, og derfor har vi heller ikke ”et foregående” optjeningsår, at beregne ferietillægget af.
Sådan gør du
Fremover kan du vælge at udbetale tillægget to gange årligt henholdsvis 1. maj og 1. august, alternativt kan du udbetale tillægget løbende i takt med den faktiske ferieafholdelse.
Udbetalt 1. maj og 1. august:
Hvis du vælger at udbetalt to gange årligt, skal du beregne maj udbetalingen å baggrund af den optjente løn i perioden 1. september 2020 til 31. maj. 2021. Udbetalingen i august skal beregnes for lønnen 1. juni til 31. august.
Denne løsning er formentligt den enkleste for de fleste. Ulempen er, at udbetalt ferietillæg ikke kan kræves tilbagebetalt, hvis medarbejderen fratræder efterfølgende.
Løbende udbetaling i takt med ferieafholdelse:
Hvis du vælger denne løsning, skal du beregne et tillæg der forholdsmæssigt svarer til den ferie, der faktisk afholdes.
For yderligere kontakt Jesper Juhlin på telefon 22 92 43 99