Ændret skifteinterval på tandremme på PSA biler, Peugeot, Citroën, DS og Opel
Vi har fået oplyst at importøren af de ovennævnte mærker K.W Bruun Import A/S har besluttet, at på alle modeller med tandrem anbefaler man fremover et skifteinterval på 6 år eller den kilometerbegrænsning, som er anført i bilens garanti- og eftersynshæfte – hvad som måtte komme først. Årsagen til ændringen er angivet til de klimatiske forhold i Danmark.
Som mange sikkert er bekendt med har der været en del usikkerhed med hensyn til om intervallet var 5 - eller 10 år, hvor man ved særlige klima- og kørselsforhold tidligere har anbefalet 5 år. Det er nu præciseret at man fremover under alle forhold anbefaler en udskiftning af tandremmen efter senest 6 år.
For yderligere kontakt Lars Ellegaard på telefon 20 45 16 33