Bilforhandlernyt uge 04 - Stabile nøgletal og et fortsat stigende antal prisnedsættelser af premiumbiler

I uge 4 fortsatte prisrettelserne i premiumsegmenterne på tværs af drivlinier.

Prisudviklingen i de enkelte segmenter tager udgangspunkt i , at indeks 100 er lig med gennemsnittet for Q4 2020.

For biler i prisklassen 300.000 til 500.000 kr er prisindekset nede i 95,4 og for de relevante plug-in hybrider i prisklassen er prisindekset 94,9.

Det generelle prisindeks er i 99,4. Der blev rettet godt 2.200 biler ned i pris i sidste uge. Af dem var 701 fra Audi, BMW, Mercedes og Volvo. Dermed fortsætter prisrettelserne i premiumsegmentet det høje niveau, set i forhold til deres nominelle andel af markedet.

Som i uge 3 er det ikke kun plug-in hybrid-modellerne i nyere årgange, der rettes ned i pris. Det samme sker for andre drivlinier på modellerne.

Og prisrettelserne har fortsat ikke den store effekt på biler over 36 måneder, men der kan også konstateres en begyndende tendens med prisrettelser i de ældre premiumbiler.

I korte træk: Der var 713.000 besøgende i uge 4, dermed holdt antallet af besøgende et solidt, højt niveau sammenlignet med uge 3. Udbuddet steg marginalt til 58.000 forhandlerbiler, liggedagene steg med én dag til et níveau på 58 dage i snit. Prisrettelser – godt på 2.200 holdt et stabilt leje.

Markedskommentar fra Autoproff for uge 4, 2021

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:

Prisindekset er forblevet på indeks 105. Årsagen er som i sidste uge, at udbuddet af brugte B2B biler er faldet, og ligger nu på et stabilt niveau på ca. 80% af det normale udbud.  Dette skyldes fortsat de faldende udleveringer af nye biler.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:

Der er god efterspørgsel efter brugte B2B biler, men det lavere udbud som følge af de manglende nybilsleveringer, betyder et skævt forhold mellem udbud og efterspørgsel. 

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:

Muligheden for, at man fra sidste uge, nu må booke prøvekørsler hos kunderne eller på et neutralt sted har fået antallet af garantiprisforespørgsler op på vores normale niveau, og i den forgange uge har vi været oppe på indeks 100. Der er ligeledes et øget antal vurderinger på de C2B sites vi supporterer, hvilket viser, at privatkunderne er i markedet, men blot i en digital proces.