Autotaks - Betaling for diverse reservedele og forbrugsmaterialer

Som organisation blander Dansk Bilbrancheråd sig naturligvis ikke i nogen form for prisaftaler og prisfastsættelser mellem et givent forsikringsselskab og vores værkstedsmedlemmer – det må vi ikke for myndighederne. Men vi blander os i selve it-strukturen (Autotaks/FORSI), der efterhånden er designet således, at brugeren hverken kan finde hoved eller hale i det, og det hele ender oftest med, at værkstedet snyder sig selv. Det gør systemejerne naturligvis ikke med vilje – ironi kan undtagelsesvis forekomme. Med det udgangspunkt har vi valgt at anskueliggøre nogle vigtige problemstillinger nedenfor. Det nævnte kronebeløb nedenfor er alene eksempler til brug for anskueliggørelse.

Mange skadesreparatører er ikke opmærksomme på, hvad de får betaling for under prisaftaler i Autotaks/FORSI. Gennem tiden har nogle forsikringsselskaber valgt at slette de koder som skal dække reparatørernes udgifter til diverse materialer og reservedele.

Der er tale om KODE 28, diverse reservedele og KODE 64, diverse forbrugsmaterialer. Når KODE 28 og 64 fjernes, fjernes også en del af den betaling reparatørerne får for deres arbejde.

Forsikringsselskaberne vælger at honorere reparatørerne på forskellig vis, F.eks. har TRYG og ALKA fjernet KODE 28 og 64, og erstattet med KODE 63 som udløser et fast beløb på 50,00 kr. til diverse forbrugsmaterialer. De 50,00 kr. skal dække reparatørernes udgifter til diverse forbrugsmaterialer uanset, hvor meget der skal tages ned af hylderne og ud af skabe. TRYG/ALKA har i øvrigt ikke reguleret de 50,00 kr. siden de blev indført for mange år siden.

Eksempel 1: Udskiftning af frontrude på en VW UP.

Hvis reparatørerne får KODE 28 og KODE 64 udløser rapporten automatisk

FORBRUGSMATERIALER - 3,5 % AF ARBEJDSLØN                                  36,23 kr.
DIV. SMÅDELE – 2,0% AF RESERVEDELSSUMMEN                                  53,32 kr.

I alt                                                                                                                  89,55 kr.

Betales skaden af TRYG eller ALKA vil beløbet være 50,00 kr. Reparatørerne får derfor 39,55 kr. mindre til dækning af forbrugsmaterialer og diverse reservedele fordi KODE 28 også er fjernet.

Eksempel 2: Udskiftning af V-dør på en WV UP.  

Hvis reparatøreren indgår aftale, hvor monteringssæt skal betales med KODE 28, vil der blive en udgift som reparatøren selv kommer til at stå med. Monteringssættet koster nemlig 220,25 kr. men KODE 28 udløser kun 68,87 kr. en anselig pris difference hele 153,00 kr. 

De 2 eksemplerne tager udgangspunkt i simple reparationer, bliver reparationsomfanget større vil reparatørerens udgift til monteringssæt og forbrugsmaterialer stige tilsvarende. 

Aftalerabatter

Hvis en reparatør har valgt at give 10 % rabat på reservedele og samtidig har fået fjernet KODE 28 under prisaftaler er den faktiske rabat ikke 10 % men 12 %. på reservedele.

Reparatørerne bør være opmærksomme

Der er god grund til at være opmærksom på sine prisaftaler i Autotaks/FORSI, men også hvad der står i de aftaler man skriver under på. Reparatørerne bør holde øje med, hvad de tager ned af hylder og ud af skabe, prisen på forbrugsmaterialer er langt højere end de fleste regner med.

Listen med diverse forbrugsmaterialer som skal bruges (KODE 64)

Ved udskiftning af dørpanel skal følgende forbrugsmaterialer anvendes i forskellige mængder:

  • Slibe og skæreskiver
  • Klinger til luftsav
  • Punktsvejsebor
  • Svejsetråd og gas
  • Loddetråd og gas
  • Modstandssvejseudstyr
  • Sandpapir i forskellige
  • Spiralbor
  • Kornstørrelser
  • Polyesterspartel
  • Svejseprimer
  • Grundfarve
  • Afdækningsudstyr
  • Affedtning væske
  • Pensel
  • Spartel
  • Handsker
  • Støvmasker
  • Afdækning til op spartlede områder ved transport.

Autotaks/Forsi kursus

Hvis ovennævnte, teoretiske beskrivelse findes for kompliceret, vil vi opfordre dig til at deltage på et af Dansk Bilbrancheråds Autotakskurser, hvor ovenstående er en del af undervisningen.

Kurserne afholdes løbende over hele landet og du kan se dem på vores hjemmeside www.dbr.dk

Kontrol af din skadesrapport

Få gennemgået din beregningsrapport før du sender den til godkendelse.
For en fast pris på 299,-kr pr. beregning gennemgår vi din beregningsrapport og sikre at du har fået alle positioner med på karrosseri og lakarbejde, samt de nødvendige forbrugsmaterialer.

Har du brug for yderligere er du velkommen til at kontakte teknisk konsulent Finn Larsen på mail: fl@dbr.dk eller telefon 51309369