Kriminelle udnytter corona-krisen til at få ram på dig

Her en fupmail et af Dansk Bilbrancheråds medlemmer har modtaget. Bemærk den indsatte mailadresse og det dårlige dansk.

It-kriminelle udnytter på kreativ vis corona-krisen til at narre både private og erhvervsdrivende. Vær i denne tid ekstra varsom over for falske beskeder fra myndigheder og "gode tilbud".

Fup og svindel
Et af Dansk Bilbrancheråds medlemmer har modtaget en såkaldt Phishingmail. Mailen giver udtryk for at være fra politiet, men har kun ét formål: At inficere modtagerens computer, skabe ravage og måske afpresse modtageren økonomisk. 

Se billedet og bemærk det dårlige dansk (et klart faresignal). Bemærk endvidere invitationen til at klikke på LÆS MERE. Telefonnummeret er ok, men det er den klikbare grønne firkant med invitationen LÆS MERE bestemt ikke! 

Det gør dig sårbar
Lige nu er din hverdag sikkert helt anderledes, end den plejer at være på grund af coronakrisen. Og det gør dig sårbar overfor angreb fra it-kriminelle.

Det forklarer Lene Wacher Lentz, der forsker i cyberkriminalitet på Aalborg Universitet.

- Når vores rutiner ændrer sig, er vi ekstremt sårbare, og så står it-kriminelle parat til at slå til. Sådan en krise her vender op og ned på rigtig mange ting, siger hun til DR.

Kriminelle udnytter situationen
Den sårbarhed har it-kriminelle over hele verden udnyttet.

Folger alle myndighedernes anbefalinger og anvisninger, er der hab for en gradvis abning af samfundet efter paske

Sundhedsstyrelsen advarede i sidste uge om falske mails med styrelsen som afsender. Dog nævnte mailsene ikke specifikt corona-virusset.

Hvad er phishing?
Når svindlere på internettet prøver at franarre private personer eller virksomheder følsomme oplysninger, kaldes det phishing.

Typisk sker det ved, at svindlerne sender en mail til en masse personer i håb om, at de falder i fælden. Svindleren udgiver sig oftest for at være fx en myndighed eller en bank - og der er som regel et vedhæftet dokument i mailen eller et link til en falsk hjemmeside.

Hvis modtageren af mailen åbner dokumentet eller klikker på det falske link, går det galt. Dokumentet indeholder som regel et lille program, der bliver installeret på computeren, idet dokumentet åbnes. Det program kan sende oplysninger om brugernavn, adgangskode eller kreditkortoplysninger til svindleren.

Kriminelle misbrugte Sundhedsstyrelsen
I sidste uge meldte Sundhedsstyrelsen ud, at der blev sendt en række falske mails og sms’er med styrelsen som afsender. Disse mails indeholdt ikke direkte ordet "corona", men beskeden var følgende:

"Sundhedsstyrelsen har sendt dig ny Digital Post. Log på og læs den på sundhedsstyrelsen.net".

Hvis du ikke finder svar pa hende, kan du ringe til den hotte telefonlinje pa 7020 0233.

Hvis modtageren klikkede på linket, røg vedkommende ind på en falsk udgave af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der skulle tastes NemID ind. På den måde kunne de kriminelle stjæle nappe hendes login-oplysninger.

UNDLAD at klikke på noget
I den falske mail fra Sundhedsstyrelsen linkede svindlerne til websitet sundhedsstyrelsen.net. Men den rigtige hjemmeside for styrelsen er www.sst.dk.

Er du på nogen måde i tvivl om ægtheden af en mail så UNDLAD at klikke på noget som helst. Kontakt eventuelt Dansk Bilbrancheråds kommunikationschef Klaus Krabbe på 40 18 48 84. Han kan muligvis hjælpe med at identificere en skadelig phishing-mail.