Sidste nyt er, at nu lukker også Volvo sine svenske fabrikker (Göteborg), og ligeledes drejer nu også Jaguar / Land Rover nøglen endegyldigt om.
Efterhånden har stort set samtlige bilproducenter lukket ned for produktionen i Europa på grund af corona-epidemien. Nu følger Ford, VW Group og Toyota i halen på PSA Group og Renault og lukker ned for produktionen af biler i Europa.VW Group ejer Audi, Bentley, Bugatti, Ducati (motorcykler), Lamborghini, Porsche, Seat og Skoda.
Sidste nyt er, at også Continental, Bosch og Brembo starter nedlukning af europæiske aktiviteter.
Hyundai knokler på med produktion af den nye i30 og den eldrevne Kona i sin tjekkiske fabrik.
Audi standser midlertidigt produktion i Tyskland samt Belgien og Ungarn.
BMW holder sine fabrikker i gang, men introducerer kortere vagter og fleksible arbejdstider.
Citroën lukker ned for produktionen.
Ferrari har lukket sine to fabrikker til foreløbig den 27. marts.
Fiat Chrysler Automobiles (FCA) har standset produktionen af Fiat og Maserati indtil den 27. marts på sine italienske fabrikker, og derudover lukker også FCA's fabrikker i Serbien og Polen. Til gengæld genoptager FCA en begrænset produktion på sin fabrik i den italienske by Atessa.
Ford lukker alle produktionsanlæg i Europa ned i dag torsdag, men fastholder indtil videre produktionen af motorer på de engelske fabrikker i Bridgend og Dagenham.
Honda lukkede onsdag aften sin fabrik i England på grund af problemer med at få dele til produktionen.
Jaguar Land Rover lukker al produktion ned.
Lamborghini har standset produktionen.
Mercedes-Benz lukker ned pga. mangel på dele fra underleverandører
Nissan har lukket produktionsanlæg i både England og Spanien ned
PSA Group lukker sine europæiske fabrikker ind til den 27. marts på grund af svigtende leverancer og et vigende marked. Lukningen går ud over fabrikker, der producerer Peugeot, Citroen og DS så vel som Opels fabrikker i Tyskland og Polen og Vauxhall-fabrikken i England.
Renault har lukket sine produktionsanlæg ned.
Seats fabrik nær Barcelona er lukket ned.
Skoda lukker sin fabrik i Tjekkiet ned i 14 dage startende onsdag denne uge
Seats fabrik nær Barcelona er lukket ned.
Skoda lukker som en del af VW Group også sin fabrik i Tjekkiet ned.
Toyota standser produktionen i hele Europa, meldt ud onsdag.
Vauxhall som er en del af PSA standser produktionen i UK
Volvos fabrik i den belgiske by Ghent lukkede ned tirsdag.
Kilder: Automotive News o.a.