Der har været sået tvivl Dankortets fremtid af Jyske Bank, men nu indgår Danske Bank en femårig aftale med kortudbyderen Nets.
- Rigtig mange af vores medlemsvirksomheder tager imod Dankort som betalingsmiddel, så vi er glade for nyheden om, at de store banker fortsat vil holde liv i Dankortet, siger Erik S. Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd.
I sidste måned skabte Jyske Bank usikkerhed om det populære Dankorts fremtid. Banken lagde op til at splitte Visadankortet op i et Visakort og et Dankort.
Nu melder Danske Bank ud, at dens omkring en million privatkunder også fremover vil kunne betale med Dankort. Det er resultatet af en ny femårig aftale mellem Danske Bank og Nets, der står bag Dankort. Også Nordea har været på banen med en udmelding om, at banken fortsat bakker dankortet op.