Rollemodeller er vejen til flere lærlinge

Foto: Finn Jørgensen

Flere og flere folkeskoler vil gerne have besøg af en rollemodel.

Det er Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), der er den praktiske gris i det med at skaffe rollemodeller. Se mere via dette link: http://eeo.dk/vejentil/
Sidste nyt er, at EEO har optaget en video, som der også linkes til her i artiklen. 

Hvad gør en rollemodel?

Som rollemodel skal du holde oplæg for 7.-10. klasser sammen med en rollemodel fra et andet fag. Her skal du fortælle om din vej til en erhvervsuddannelse og dele dine erfaringer og oplevelser med at gå på en erhvervsskole og være i praktik.

Formålet er at bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse eksempelvis som mekaniker, og projektet er støttet af Nordea-fonden.

Dansk Bilbrancheråd støtter helhjertet idéen med rollemodeller, og vi håber, at I derude på værkstederne vil være behjælpelig med at prikke jeres mest engagerede lærlinge på skulderen og sprede budskabet i jeres netværk. 

Arbejdspladsen får også noget ud af det

Værkstedet får lønkompensation for de timer, lærlingen bruger på skolebesøg (inkl. transporttid). Derudover får værkstedet en lærling, der reklamerer for sit fag og sin arbejdsplads, og endelig så får mester en lærling, der kan videreformidle sin faglige stolthed og tale foran en forsamling.

Mille Neumann, leder af projektet, har mailadressen rollemodel@eeo.dk - Mille kan hjælpe med oplysninger om alt vedrørende rollemodeller og kan kontaktes af både mester og lærling.

Herudover kan mester også kontakte Johanne Berner, juridisk chef hos Dansk Bilbrancheråd. Hun er kontaktperson i alle lærlingespørgsmål og er også godt inde i projekt rollemodel.

Læs mere i de vedlagte dokumenter  og se link til video nederst i artiklen.