Verdens største dumper skal ses i virkeligheden, det er simpelthen for svært at forestille sig, hvor stor den er. Nu giver Dansk Bilbrancheråd dig muligheden. Rådet tilbyder endnu en af sine populære medlemsrejser, denne gang til Hviderusland. Landet med den prægtige hovedstad Minsk er kendt som Østeuropas mest gæstfrie land og i øvrigt også som producent af verdens største mine-dumpere.
På rejsen bliver der gode muligheder både for byvandring, god mad og hyggeligt samvær med kolleger fra det meste af landet. Derudover har rejsen som altis et fagligt indhold. Denne gang blandt andet besøg på Bel-AZ-fabrikken.
Der er et begrænset antal pladser så hurtig tilmelding tilrådes. Kontakt sekretariatet via mail info@dbr.dk eller telefon 4300 6633.