Mandag morgen er en ny, teknisk og grafisk opdateret foreningshjemmeside klar på dbr.dk.
En ny og opdateret udgave af Dansk Bilbrancheråds hjemmeside dbr.dk har været under udarbejdelse gennem den seneste periode.
I løbet af weekenden overgår vi til den nye hjemmeside, så vi mandag morgen møder ind til en ny, teknisk og grafisk opdateret foreningshjemmeside.
Hjemmesiden findes stadig på dbr.dk.
Du logger ind, som du plejer med din mailadresse og dit kodeord.
Du vil møde en hjemmeside, som er tilpasset Dansk Bilbrancheråds medlemmer. Menuer og indhold er ændret, så det forhåbentligt er nemmere at finde den information, som man søger. (Senere bliver en chat- og søgefunktion tilkoblet, som gør brug af AI (kunstig intelligens)-teknologi og som er trænet på indholdet på hjemmesiden.)
På den nye hjemmeside er det en fordel at være logget ind, da det meste af indholdet kun er for medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.
Selv om meget er ændret på den nye hjemmeside, er meget dog også ”det samme”.
Dansk Bilbrancheråds kommunikationschef Majbrit Berthelsen er ansvarlig for den nye side og sidder klar til at hjælpe, når der er brug for dette.
Vi har gjort vores bedste for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, men al erfaring viser, at der kan være lidt begynderudfordringer, så vi håber, at I vil have tålmodighed med os i den første tid, til alt er på plads.
Dansk Bilbrancheråd ser meget frem til, at få den nye side i luften, og håber, at I vil tage godt imod den.
Kontakt Dansk Bilbrancheråds kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller tlf. 40 18 48 84, hvis du får brug for hjælp.