Elbiler fylder nærmest alt i bil-mediebilledet. Men gør de også det, når man kigger ud på vejene? Se tallene fra slutningen af oktober 2025, som byder på en milepæl.
Hvor mange rene elbiler og plugin-hybrider er egentligt registreret i Danmark i forhold til benzin- og dieselbiler? Det viser Dansk Bilbrancheråds Elbilbarometer, som i denne måned byder på en milepæl for elbilerne.
Tallet for oktober viser, at der nu er flere end en halv million indregistrerede elbiler. Dette er en milepæl, da vi med en halv million elbiler er halvvejs mod målsætningen om en million grønne biler, som regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik en aftale om i 2020 i deres klimaaftale for vejtransporten. En aftale, som betød lavere afgifter for elbiler, og desuden er denne aftale, der skulle ses på igen her i 2025, og som endte med at forlænge afgiftsrabatten til elbiler.
Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig, som nu altså har rundet den halve million, hvilket er 17,4% af den samlede danske personbilsbestand.
Efter ønske fra et medlem gives %'er for alle biler. Desuden oplistes forskellen i antal indregistrerede biler mellem denne og forrige måned. En nedgang er markeret med "-" og en fremgang står uden fortegn.
Således var der 31. oktober 2025 indregistreret 18.562 flere elbiler, end der var indregistreret 30. september 2025. Tallene siger intet om nyregistreringer, men blot antallet af registrerede biler ved månedens udgang. Vær opmærksom på, at der er flyttet lidt rundt på rækkefølgen af bilerne.
Elbiler er markeret med fed.
Personbiler efter drivmiddel |
Antal |
% |
Forskel i antal fra forrige måned |
|---|---|---|---|
|
I alt |
2.908.909 | 100 | -1.827 |
| Benzin | 1.682.500 | 57,8 | -12.434 |
| Diesel | 592.333 | 20,4 | -7.569 |
| Elbiler | 505.701 | 17,4 | 18.562 |
|
Plugin-Hybrid |
128.240 |
4,4 |
-383 |
Læg mærke til, at bestanden af elbiler nu har rundet en halv million biler!
Det vil sige, at elbilerne udgjorde 2,48 % af alle biler i alt ved udgangen af januar 2022, hvor Dansk Bilbrancheråd begyndte sit Elbilbarometer.
Kilde: Danmarks Statistik.
For kommentarer og spørgsmål kontakt da kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller 40184884.