Dansk Bilbrancheråd opruster i kampen om flere lærlinge - velkommen til Talent Scout Elias Petersen

Elias Petersen er rådets nye talent scout, der skal rekruttere endnu flere unge til branchen.

Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid siger hjertelig velkommen til rådets nye medarbejder, Talent Scout, Elias Petersen! 

Denne nyansættelse og nyskabelse i form af en Talent Scout sker i forbindelse med rådets opskalering af Dansk Bilbrancheråds allerede store og omfattende arbejde på lærlingeområdet. Elias Petersen er 24 år og er uddannet personvognsmekaniker fra Mercedes Benz Søborg og kommer senest fra en stilling som mekaniker hos DSB.

En blandt flere af Elias' kommende opgaver som Talent Scout bliver at indgå i rådets allerede store Tun Din Fremtid rollemodelkorps af mekanikerstjerner, med egenproduceret SoMe-indhold til vores markedsføring og platforme, og kort sagt; være rollemodel på fuld tid! 

Nyskabelsen skal sikre, at Dansk Bilbrancheråd/Tun Din Fremtid har ressourcerne til at gøre langt mere af det vi allerede gør i dag, og som vi har haft solide resultater med. Blandt andet gennem en langt større tilstedeværelse ved store uddannelsesmesser og mini-skills, rekruttering af rollemodeller hos medlemmer, samt sidst men ikke mindst, oprettelsen af regionale lærlingeklubber til glæde og gavn for alle rådets lærlinge.
 
Kort sagt skal Elias som ny Talent Scout sammen med vores nuværende medarbejder og ansvarlige for lærlingeområdet, Lucas Hultgren, bygge videre på alle de mange fine indsatser og initiativer, Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid allerede i dag har iværksat, men som vi nu med en mand ekstra kan gøre meget mere af! 

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med arbejdet med at få flere unge til at vælge at blive mekaniker og lære dem at tune deres egen fremtid! Jeg ser Tun Din Fremtid-kampagnen som en stor nødvendighed, samt mulighed for at fremtidssikre det fag og den branche jeg personligt brænder så meget for. Samtidig får jeg også muligheden for at arbejde med at skabe flere lærepladser, og få flere unge til at tage det valg, jeg selv tog for ikke så længe siden om at blive mekaniker. 

Med afsæt i beslutningen om en indsats med to fuldtidsmedarbejdere, har Dansk Bilbrancheråd oprettet afdelingen med navnet "Uddannelse og rekruttering til autobranchen", der således som nævnt nu består af den nye Talent Scout og Lucas Hultgren.

Ny afdeling: Uddannelse og rekruttering til autobranchen

Den nye afdeling "uddannelse og rekruttering til autobranchen" kommer derfor til at rumme bl.a. hele Dansk Bilbrancheråds nuværende og omfattende lærlingeområde og indsatser, deltagelse i uddannelsesmesser, lærlingeklubber, skills nationalt/internationalt, den daglige drift af Tun Din Fremtid-kampagnen, medlemskurser og uddannelse indenfor lærlinge og fastholdelse, udvikling og interesse-varetagelse af rådets uddannelsespolitik.  

Det handler om fremtiden! Denne nye afdeling og skabelsen af stillingen Talent Scout skal netop ses i lyset af rådets store og vedvarende investering og satsning på dette super vigtige område. Dansk Bilbrancheråd/Tun Din Fremtid gør allerede i dag en stor forskel med de nyskabelser og resultater vi har skabt, bl.a. igennem Tun Din Fremtid-kampagnen og udviklingen af rådets uddannelsespolitik og interessevaretagelsen af samme, og nu skruer vi endnu højere op for blusset og aktivitetsniveauet med en mand ekstra! udtaler adm. direktør Erik S. Rasmussen og fortsætter;

Manglen på arbejdskraft er den absolut største udfordring vores branche står overfor, og det er derfor med stor tilfredshed, at vi kan sige velkommen til Elias Petersen som ny Talent Scout og skabe denne nye afdeling, hvis vigtigste opgave kan opsummeres meget kort - nemlig at få så mange unge som muligt til at blive mekaniker nu! 

 

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer da kontakt chefkonsulent Lucas Hultgren på lth@dbr.dk eller tlf. 30200848.