Dansk Metal har lærlingekampagne frem til 12. oktober

Dansk Metal afholder deres efterårskampagne fra den 22. september til den 12. oktober - tag godt imod dem.

For femte år i træk afholder Dansk Metal lærlingekampagne. Det er i år fra den 22. september til den 12. oktober.

Her vil Dansk Metal besøge lærlinge ude på værkstederne, og formålet er at organisere og aktivere endnu flere lærlinge, da de i følge Dansk Metal "er en værdifuld ressource for fagforeninger, for arbejdsgivere, for vores land og selvfølgelig også for kvaliteten af lærlingenes erhvervsuddannelser".

I år kommer Dansk Metal også til at have fokus på uddannelsesrepræsentanter på virksomhederne, da de spiller en stor rolle i forhold til at sætte lærlinge og uddannelse på dagsordenen.

Dansk Bilbrancheråd opfordre til at tage godt imod repræsentanterne fra Dansk Metal.

DBR Arbejdsgiverforening hjælper med regler om lærlinge, økonomisk støtte og samvær

Husk at Dansk Bilbrancheråd har en arbejdsgiverforening - DBR Arbejdsgiverforening - hvor netop lærlinge er i fokus. Her kan du få hjælp til de regler, som lærlinge er omfattet af, blandt andet pension, forsikring og andet. Med et medlemskab af DBR Arbejdsgiverforening er du med til at sikre ordentlige forhold for dine lærlinge, og kan samtidig vise dette overfor Dansk Metal.

Henvendelse

Vil du høre mere om DBR arbejdsgiverforening kan du kontakte daglig administrator, Johanne Berner, på jbh@dbr.dk eller 22 41 51 03.