25 pct. færre byrder, sanering af gamle love og proportionalitet i lovgivningen er blandt anbefalingerne med bred opbakning fra Erhvervsudvalget. Absolut nødvendigt, mener SMVdanmark.
Nu bliver der taget fat om de administrative byrder, der længe har spændt ben for virksomheders drift og udvikling i Danmark.
En arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget med repræsentanter fra alle Folketingets partier, ledet af Hans Andersen, har netop præsenteret en beretning med anbefalinger til 8 generelle tiltag og 40 konkrete initiativer, der skal få bugt med bureaukratiet, er hver år koster danske virksomheder milliarder af kroner.
I SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, roser adm. direktør Jakob Brandt arbejdsgruppens ambitiøse anbefalinger.
Arbejdsgruppens forslag til initiativer er lige præcis det spark bagi, som Danmark har brug for. Bureaukratiet har vokset sig til en overmenneskelig størrelse, og for små virksomheder er det nær umuligt at overskue,” siger Jakob Brandt.
Det er især forslaget om at reducere de administrative byrder i Danmark med 25 pct. der skaber begejstring hos Jakob Brandt.
Arbejdsgruppen foreslår et ambitiøst reduktionsmål på 25 procent. Det er et forslag, vi længe har slået på tromme for i SMVdanmark. Det vil give små virksomheder mere tid til at fokusere på drift og vækst, og der ligger en potentiel besparelse i milliarder af kroner i tabt arbejdstid, når man ikke længere skal bruge tid på tidskrævende indregistreringer og rapporteringer,” siger Jakob Brandt
Nytænkning i erhvervslovgivning
Blandt anbefalingerne er 8 generelle initiativer som f.eks. sanering af erhvervsrettet regulering og længere høringsprocesser ved ny regulering. som SMVdanmarks adm. direktør mener er helt afgørende for at skabe bedre vilkår for små virksomheder i Danmark.
De generelle initiativer i forslaget vil være en helt ny måde at tænke erhvervspolitik og regulering i Danmark. Det er et langt mere tillidsbaseret system, hvor lovgivningen bliver indrettet langt mere fordelagtigt for små virksomheder, der ikke har ressourcer til at sætte sig ind i alenlange lovtekster, regler og regulering,” siger Jakob Brandt.
Regeringen skal tage stilling
Regeringen har nu tre måneder til at forholde sig til arbejdsgruppens anbefalinger, og SMVdanmarks adm. direktør Jakob Brandt håber, at opbakningen fra samtlige partier i Folketinget kan være med til at sikre, at forslagene bliver til konkret politik.
Forslagene er modige, men den brede opbakning er et klart bevis på, at det også er nødvendige ændringer. Der er behov for handling, og jeg håber, at erhvervsministeren vil se på forslagene med den alvor, som dagsordenen fortjener,” siger Jakob Brandt.
Læs initiativerne her:
Generelle initiativer
- Indfør et politisk mål for reduktion af administrative byrder
- Sanér den erhvervsrettede regulering
- Forlæng høringsprocesser ved ny regulering
- Udvid karensperioden fra vedtagelse til ikrafttrædelse af ny erhvervsrettet lovgivning
- Indfør løbende konsekvensvurderinger ved EU-lovgivning
- Sørg for at administrative byrder har proportionalitet i forhold til risici og gevinster
- Modernisér delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndigheder
- Styrk Erhvervslivets EU- og Regelforums mandat og arbejde
Konkrete initiativer
- Implementering af CSR-direktivet bør benytte alle muligheder for at mindske de administrative byrder
- Regeringen bør ved implementeringen af CSDD-direktivet benytte alle muligheder for at mindske de administrative byrder
- Afskaf krav om indrapportering af præcise datoer, aktiviteter og tidspunkter i forbindelse med tilskudsmidler i SMV:Grøn
- Afskaf krav om beskrivelse af bogførings- og opbevaringsprocedurer
- Færre og lempeligere krav til mindre revisionsvirksomheder med omsætning under 10 mio. kr. årligt
- Klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige adgangsmuligheder i offentlige udbud
- Minimér de administrative byrder i forbindelse med ansøgning om midler eller ressourcer i erhvervshusene
- Myndighederne bør udarbejde skabeloner, standardbudget m.v. for at lette CSR- og ESG-krav
- Bekendtgørelsen om følsomhedsanalyser for gruppe 1-forsikringssel-skaber (BEK nr. 615 af 25. maj 2018) bør saneres eller fjernes
- Undersøg om de årlige FSA-indberetninger til Finanstilsynet kan saneres og Finanstilsynet kan hente oplysningerne direkte i selskabernes QRT-rapporteringer eller årsrapporter
- Definitionen i eksponeringer i lov om forsikringsvirksomhed bør gen-besøges, da bestemmelsen fokuserer på eksponeringer i banksektoren
- Indfør proportionalitet for mindre virksomheder ved øget mulighed for dispensation for kvartalsvise solvens II-rapporteringer
- Undersøg nødvendigheden af de mange indberetningsordninger for pengeinstitutter, herunder om ordningerne har den nødvendige proportionalitet
- Indfør krav om proportionalitet i forhold til offentliggørelseskrav for finansielle virksomheder
- Tilpas ledelsesbekendtgørelsens krav til finansielle virksomheder for at sikre proportionalitet
- Præcisér betalingsinstitutternes underretning af Finanstilsynet efter betalingsloven ved tredjemandsmisbrug
- Indfør proportionalitet ift. krav om kreditværdighed og krav til dokumentation når finansielle virksomheder er kreditgivere
- Afkriminalisér lån i kapitalselskaber og gør det til et rent civilretligt mellemværende mellem selskabet og kapitalejerne
- Indfør beløbsgrænse for hvornår det skal være strafbart at optage lån i eget selskab
- Begræns hvidvaskdefinitionen til alene at omfatte forsætlige lovovertrædelser
- Optimér deltagelse i Danmarks Statistiks undersøgelser
- Forenkl dokumentationskrav, når internationale medarbejdere søger om Mit-ID og NemKonto
- Genbesøg reglerne omkring dagpengegodtgørelse (G-dage)
- Ligestil krav til optjening af barselsdagpenge, så der ikke stilles særkrav til selvstændige sammenlignet med lønmodtagere
- Gør ferieloven nemmere at administrere
- Gør reglerne på flere arbejdsmiljøområder enklere
- Simplificér indberetning af sygdom og ansøgning om NemRefusion for mindre virksomheder
- Kortlæg kravene og implementeringen af kravene om arbejdstidsregistreringer
- Ansøgningsprocessen til LAG-midler skal gøres mere smidig
- Simplificere krav for at blive fritaget fra Læreplads-AUB
- Virksomheder skal ikke være ansvarlige for at opsige tidligt indgåede uddannelsesaftaler
- Elever skal kun kunne søge lærepladser inden for uddannelser, som man har adgang til på lærepladsen.dk
- Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin
- Forenklinger på fødevareområdet
- EU’s reviderede PRTR-regulering vil øge de administrative byrder.
- Afskaf krav om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon anvendt til privattelefoni
- Udlejningsvirksomhed skal ikke altid betragtes som passiv indkomst (pengetanksreglen). Indtægter fra forpagtning af landbrugsjord til VE-anlæg sidestilles med andre former for forpagtningsindtægt
- Minimer de administrative omkostninger ift. punktafgifter
- Sænk antallet af påkrævede indberetninger og betalinger, som påhviler anpartsselskaber
- Krav om udbetaling af løn til dansk bankkonto for udlænding, der gives opholdstilladelse fjernes