Er du medlem af DBR Arbejdsgiverforening, så kan du og din lærling komme med på en fed studietur til Bologna med spændende besøg på bilfabrikker og -museer. Men du skal være hurtig - der er kun få pladser tilbage.
Uddannelses- og samarbejdsfonden mellem DBR Arbejdsgiverforening og Dansk Metal har i fællesskab arrangeret en studietur til Bologna fra lørdag den 5. til tirsdag den 8. oktober 2024, som medlemmer af DBR Arbejdsgiverforening med lærlinge kan deltage i.
På studieturen skal I besøge bilfabrikker og bilmuseer, herunder Pagani og Lamborgini.
Der er planlagt besøg på et test-kørselscenter, ligesom der bliver rig lejlighed til at netværke og drøfte faglige problemstillinger med såvel kolleger, Dansk Metal og naturligvis DBR Arbejdsgiverforenings daglige ledelse
Der er kun få ledige pladser tilbage - så skynd dig at melde jer til. Pladserne besættes efter "først-til-mølle-princippet". Der er plads til 13 medlemsvirksomheder i alt, og alle indkvarteres i enkeltværelser. Det endelige program er udarbejdet - og bestyrelsen i Uddannelses- og samarbejdsfonden glæder sig over langt om længe at kunne afvikle en sådan studietur.
Bindende tilmelding sker pr. e-mail til Johanne Berner på jbh@dbr.dk med angivelse af navn på såvel mester som lærling.
Er du endnu ikke medlem af DBR Arbejdsgiverforening, så kontakt også Johanne Berner på jbh@dbr.dk for medlemsskab.