Efter sommerferie begynder Danmarks første elbilteknikeruddannelse som ren erhvervsuddannelse. Det er TEC i Hvidovre, som tilbyder uddannelse, hvor der skal arbejdes virksomhedsnært og med den moderne elektriske teknologi. Dette er måske en uddannelse for din kommende lærling?
Den grønne omstilling på transportområdet, har skabt en kraftig vækst i nye el- og hybridbiler på værkstederne, og den nye teknologi forudsætter naturligvis opdaterede uddannelser inden for mekanikerområdet.
Derfor har TEC - Technical Education Copenhagen, med støtte fra Nordea-Fonden og i samarbejde med en række brancheaktører, udviklet en ny erhvervsuddannelse, som måske kan være noget for din kommende lærling.
Uddannelsen kaldes Elbiltekniker, og er en I-EUD. Det vil sige en individuel EUD, som man kan forme, som man vil, og uddannelsen har som udgangspunkt fokus på servicering, reparation og fejlfinding på elektriske biler.
Den nye uddannelse rummer fortsat velkendte emner som styretøj, bremser, undervogn og elektriske systemer. Men som noget nyt sættes der øget fokus på følgende temaer:
Tilrettelæggelse af uddannelsen er foretaget med udgangspunkt i TECs strategi; Tættere på eleven, Tættere på virkeligheden og Tættere på hinanden. Det betyder bl.a. at der arbejdes med virksomhedsnært og relevant undervisningsudstyr. At der sættes fokus på at skabe tættere kobling mellem praktik og skole, bl.a. vha. virksomhedsbesøg og praktikum. På skoleperioderne arbejdes der med praktikprojekter i samarbejde med Foreningen for elektrisk fremdrift, og sidst men ikke mindst, vil der være et øget fokus på at skabe høj trivsel ved etablering af sociale arrangementer for lærlingene og studieture.
Det første skoleforløb starter i uge 37, og har man behov for at høre nærmere, kan man kontakte uddannelsesleder Jesper Holm Gulstad jhg@tec.dk, eller på tlf: 25453675
Uddannelsen varer 3 år, udover et grundforløb på 6 mdr.
Følgende grundforløb giver adgang til uddannelsen: Personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, automatiktekniker og elektriker. Der er tillige mulighed for at påbegynde uddannelsen med ny mesterlære.
Uddannelsen er tilrettelagt som vekseluddannelse med 6 skoleperioder af 5 uger. Der er mulighed for at tilvælge 4 ugers erhvervsrettet påbygning, som er målrettet ICE.
Læs mere på www.tec.dk eller se den vedhæftede uddannelsesplan.
Har du spørgsmål til uddannelsen, da kontakt TEC's uddannelsesleder Jesper Holm Gulstad jhg@tec.dk, eller på tlf: 25453675.