Send din lærling til gratis race- og netværksarrangement på Padborg Park

Lærlingearrangement 2023 var velbesøgt af lærlinge ansat hos Dansk Bilbrancheråds medlemmer.
Lærlingearrangementet i 2023 med de to kører Milan Rytter (tv) og Silas Rytter (th).

Kalder alle lærlinge i dansk bilbrancheråd! Tun Din Fremtid og Dansk Bilbrancheråd inviterer til gratis lærlingetur ved Padborg Night Race d. 14. september!

Tun Din Fremtid-kampagnen og Dansk Bilbrancheråd inviterer alle lærlinge i lære hos et Dansk Bilbrancheråd-medlem til et fantastisk lærlingearrangement ved Padborg Park, hvor vi skal overvære Padborg Night race lørdag d. 14 september.

Tun Din Fremtid-kampagnens lærlingeracingteam Touringcar Academy - Tun Din Fremtid kører som bekendt race i både DS3 cuppen og TCR kongeklassen, og NU kan din lærling være med - gratis!

Så send din lærling ned og oplev rådets to Tun Din Fremtid-racere, og mød de to racerkører Silas Rytter og Milan Rytter, og se vores fantastiske racing-mekanikerlærlinge til et vildt racerløb, hvor de fleste af løbene køres om aftenen i mørket.

Arrangementet er gratis og betalt af Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid-kampagnen, og inkluderer bl.a. indgangsbilletter, frokost og aftensmad, fælleskørsel i busser arrangeres ved nok tilmeldinger. Derudover giver Tun Din Fremtid din lærling en gave i form af en af kampagnens nye lækre Tun Din Fremtid-trøjer.

Tilmelding er senest onsdag d. 14. august

Det eneste du skal gøre er, at din lærling skal sætte lørdag d. 14. september af i kalenderen, og så skal du tilmelde ham/hende ved at sende en mail med fulde navn og adresse til email: skm@dbr.dk, senest d. 14. august.

Husk at oplyse trøje-str. ved tilmelding.

Det er et heldagsarrangement (kl. 12 - 22) og øvrige oplysninger om præcis tid og sted følger senere, da vi afventer praktiske oplysninger fra Insight Racing, der afholder arrangementet for os.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt Lærlingekonsulent Lucas Thelander Hultgren på lth@dbr.dk eller 30200848.