Lærlingebonus – en gedigen succes

Generalforsamling i Københavns Automekaniker Laug 2024, hvor de kunne konstatere successen af deres lærlingetiltag. Oldermand Henrik Pedersen sidder som nr. tre fra venstre.

I 2023 indførte Københavns Automekaniker Laug en bonus til de mestre, der tog lærlinge. Bonusordningen kunne søges og udbetales efter 1. januar 2024, og der blev afsat 100.000 kr - som nu allerede er uddelt!

En enig bestyrelse i Københavns Automekaniker Laug (KAL) besluttede på forrige års generalforsamling, at belønne de mestre, som tog lærlinge ind. 

Ordningen var, at et medlemsværksted, der skrev kontrakt med en lærlinge efter 1. januar 2023 et år efter, altså tidligst den1. januar 2024, kunne søge om en bonus på kr. 5000. En bonus, som mester så ville få udbetalt de kommende to år, hvis lærlingen fortsat var på værkstedet - 15.000 kr i alt! KAL satte kr. 100.000 af til projektet.

Vi anede jo ikke hvilken vej det gik. Om der kom 5 eller 50 ansøgninger, fortæller Oldermand i KAL Henrik Pedersen.

Men her tre måneder inde i det nye år, ses det tydeligt, at tilbuddet blev en succes. For pengene er uddelt! Tre værksteder har allerede fået udbetalt de kr. 5000, og der ligger 20 ansøgninger sendt ind på forhånd, til når lærlingen har været ansat et år. Det er en gedigen succes!

Vi havde slet ikke drømt om 23 lærlinge, og det er kun tre måneder inde i året, fortæller Henrik Pedersen og fortsætter;

Jeg ved ikke, om det er de 5000 kroner, der gør, at værkstederne får en lærling eller ej. Men vi ville gerne bruge foreningens penge på medlemsværkstederne. Og måske er der endnu flere, der har taget taget lærlinge ind. Det er i hvert fald flot med 23 nyansatte lærlinge alene i Københavns-området, taget i betragtning af, at vi kun er 140 aktive medemmer tilføjer Henrik Pedersen.

Bonusordningen fortsætter - men i lidt ændret form

Med afsæt i successen besluttede Lauget på sin generalforsamling den 19. marts 2024, at afsætte yderligere 100.000 kr. til de mestre, der havde nået at søge inden årsskiftet 2023/2024, og afsætte en ny pulje på 100.000 kr. til nye ansøgninger efter 1. januar 2024. Samtidig blev vilkårene ændret, så hver mester fremadrettet kun kan modtage 5.000 kr.

På Laugets generalforsamling 2024 var lærlinge i øvrigt et varmt tema – alt fra lærlingekampagnen Tun din fremtid over de fantastisk resultater fra Euroskills i Gdansk i 2024 til drøftelser om virkningen af eksempelvis Laugets egen bonusordning blev håndteret. Lauget kunne også overrække hele to årsnåle – til hhv. Palle Mathiesen Auto ApS, der modtog en 25-årsnål og mekanikermester Finn Brandt, der modtog 40-årsnålen.

Generalforsamlingen blev afholdt i det nyligt åbnede Classic Car House i Lyngby, der er etableret af K.W. Bruun, og som bestemt er et besøg værd.

Henvendelse

Vil du vide mere om tiltaget, så kontakt lokalbestyrelsesmedlem i KAL Bo Krogså på tlf. 38890800.