Fra næste år skal du registrere dine medarbejderes arbejdstid

Fra den 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for alle arbejdsgivere at indføre et system til registrering af den daglige arbejdstid

Hvis du ikke i forvejen har et system til måling af den daglige arbejdstid, skal du allerede nu overveje, hvordan du vil indføre et arbejdstids-registreringssystem i din virksomhed.

Hvad skal et arbejdstids-registreringssystem kunne?

Arbejdstids-registreringssystemet skal kunne måle hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid og skal desuden overholde visse betingelser:

• Systemet skal være "objektivt, pålideligt og tilgængeligt"

• Systemet skal sikre overholdelse af hvileperioder og maksimale arbejdstidspålæg - 11-timersreglen og 48-timersreglen

• Medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger i systemet

• Registreringen og behandlingen af medarbejdernes personoplysninger skal overholde gældende lovgivning - inkl. GDPR-reglerne

• Registrerede oplysninger skal opbevares og gemmes i 5 år

Der er ikke særlige formkrav til sådan et system - der er en høj grad af metodefrihed, og kan i princippet registreres i et excelark eller en notesbog. Der findes også mange udbydere af forskellige arbejdstids-registreringssystemer, der opfylder betingelserne for håndtering af tidsregistreringen. 

Hvorfor skal du indføre et arbejdstids-registreringssystem?

Formålet er at sikre, at arbejdsgiveren overholder reglerne i arbejdstidsdirektivet og EU-Chartret om retten til daglige og ugentlige hvileperioder samt en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer.

Du skal kunne dokumentere, at reglerne om hviletid, bl.a. 11-timersreglen, og maksimal ugentlig arbejdstid, bl.a. 48-timersreglen, overholdes - og til det, skal man bruge et tidsregistreringssystem. 

11-timersreglen skal sikre, at en medarbejder har en hvileperiode på 11 timer mellem hver "vagt".

48-timersreglen skal sikre, at en medarbejder ikke arbejder mere end 48 timer i gennemsnit om ugen. 

For at kunne overholde hviletidsbestemmelser og maksimal ugentlig arbejdstid, pålægges arbejdsgivere at kunne følge med i og dokumentere, at der ikke arbejdes mere end 48 timer om ugen, og at der er 11 timer mellem vagterne. 

Visse lønmodtagere kan undtages fra at skulle registrere den daglige arbejdstid

Visse lønmodtagere kan undtages fra bestemmelserne om hviletid og maksimal arbejdstid, og derfor behøver de ikke at tidsregistrere deres arbejdstid. Det betyder, at reglerne ikke skal finde anvendelse, hvis:

• arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd

• lønmodtagerne selv må fastsætte arbejdstiden

• lønmodtagerne må træffe selvstændige beslutninger

• lønmodtagere, som har ledelsesmæssige funktioner

Hvad er baggrunden for lovforslaget?

Lovforslaget om ændring af visse dele af arbejdstidsdirektivet, er den 8. november blevet fremsat for Folketinget. Den planlagte ikrafttrædelsesdato er blevet udskudt til den 1. juli 2024 - oprindeligt skulle det træde i kraft den 1. januar 2024. Udskydelsen giver arbejdsgivere betydelig bedre tid til at komme på plads med at få etableret et system til registrering af arbejdstid.

Hensigten med loven, er at beskytte ansatte mod ikke at arbejde for meget, og at arbejdsgivere ikke kan udnytte  ansattes arbejdskraft. Overordnet set handler det om, at lønmodtagere på det danske arbejdsmarked sikres, at der foretages foranstaltninger for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed i en tid, hvor arbejdspresset er højt.

Reglerne om arbejdstid i Danmark bygger bl.a. på EU´s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret i flere love fx arbejdsmiljøloven og ferieloven, samt i kollektive overenskomster og særlige aftaler. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af overenskomst, gælder som minimum, lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, som nu er fremsat som lovforslaget, om pligten til at indføre et tidsregistreringssystem til måling af lønmodtageres daglige arbejdstid. Derudover har EU-domstolen i en række afgørelser taget stilling til forståelsen af arbejdstidsdirektivet og disse afgørelser ligger til grund for lovforslaget om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, der nu skal implementeres i dansk lovgivning. 

Spørgsmål og rådgivning

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds personalejuridiske hotline – Mille Vollmer tlf. 30 14 52 06 eller mv@dbr.dk.

Vi vender tilbage med mere konkret information i 2024.