Normalt forventeligt slid er ikke en mangel…eller hvad?

VW Touran. Modelfoto.

Almindeligvis siger vi, at hvis en defekt er normal og forventelig, så er der ikke tale om en mangel – og derfor vil køber ikke kunne kræve noget i den forbindelse. Det er imidlertid ikke den hele sandhed, og det viser en nyere afgørelse fra Ankenævn for biler.

I sagen havde en forbruger købt en VW Touran 1.6 TDI for 171.000 kr. Bilen var 5 år gammel og havde kørt 213.000 km. Bilen var solgt med en garanti-forsikring, hvis pris var indeholdt i købesummen. 6 måneder efter købet havde forbrugeren reklameret over støj fra gearkassen, der viste sig defekt.

Under ankenævnssagen blev der indhentet en sagkyndig erklæring, der bekræftede, at gearkassen støjede fra differentialet. Den sagkyndige vurderede i første omgang, at der var tale om slid, der havde været under udvikling over en længere periode – og på indklagedes opfordring blev der indhentet en supplerende bemærkning fra den sagkyndige herom.

Forventeligt slid

Den sagkyndige udtalte:

Når jeg skriver, differentialet er slidt og det har været under udvikling over længere tid, menes der, at på et køretøj der har kørt 240.000 kilometer vil dette altid være slidt -  det vurderes at dette har været under udvikling på købstidspunktet og er helt almindeligt henset til alder og kilometertal”

Som det fremgår heraf, vurderede den sagkyndige altså, at sliddet havde været under udvikling på købstidspunktet, men også, at der var tale om et helt almindeligt slid henset til alder og kilometer.

Baseret på Højesteres båd-dom fra foråret 2020, burde indklagede altså have vundet sagen ud fra, at der var tale om noget helt almindeligt, men…

Ankenævnet gik mere hårdhændet til værks. Selvom der var tale om noget almindeligt, så var det ikke påregneligt for køber at skulle stå med en udgift til udskiftning af hele gearkassen. Her holdt Ankenævnet navnlig prisen for bilen op imod prisen for udskiftning af gearkassen, hvilket formodedes at udgøre ca. 22.000 kr. En så stor udgift lå ud over det, som køber kunne forvente efter kun 6 måneders ejerskab. Det var i den forbindelse uden betydning, at køber havde kørt 17.000 km. i bilen, førend der blev reklameret.

En juridisk kommentar

Afgørelsen kan synes unødig hård for forhandleren – men det er et klokkeklart eksempel på anvendelsen af ”det-er-synd-for”-reglen, der er i købelovens § 75c, stk. 1, nr. 4. Pudsigt nok er det dog en anden bestemmelse, som Ankenævnet lægger til grund for afgørelsen, nemlig § 75c, stk. 1, nr. 1, som vedrører en egnethed til det formål, bilen er skabt – nemlig kørsel.

Uanset hjemlen, dvs. den relevante paragrafhenvisning, så er humlen som følger: Hvis køber får en uventet stor udgift indenfor kort tid efter købet (særligt indenfor formodningsperioden), så skal der noget særligt til, førend køber må tåle denne. Det er altså ”mindst synd” for forhandleren.

Hvis sagen skulle have fået et andet udfald, så kunne forhandleren måske have oplyst køber nærmere om den risiko, der var forbundet med at købe en bil, der havde kørt så langt; herunder i forhold til fx større slid på gearkasse m.v. Hvis forhandleren havde været gjort køber opmærksom på, at der indenfor x-antal kørte kilometer kunne opstå en udgift af den størrelse, så ville forhandleren formentlig have sluppet af krogen.

Henvendelse

Har du spørgsmål, da kontakt juridisk chef Johanne Berner på jbh@dbr.dk eller tlf. 22415103