Med 780 elbiler, der i gennemsnit blev sat 13.681 kr ned i pris i sidste uge, er udviklingen for brugte elbiler fortsat nedadgående.
Bilbasens prisindeks for nyere elbiler under fire år fra første registrering ramte for hele marts måned indeks 85 (Q4 2022=100), og i et historisk perspektiv har de aldrig været billigere.
Baggrunden er den række af prisnedsættelser på nye elbiler, der blev annonceret i de seneste uger, og det medfører, at forhandlerne retter priserne ned på brugte elbiler.
Prisindekset toppede i august 2022 med indeks 117,8.
Prisudviklingen bliver eksemplificeret ved at VW.ID4 fra 2022 nu sælges til under 300.000 kr, ligesom Tesla Model 3 fra 2020 er sat til salg til under 250.000 kr.
Omvendt så holder benzin- og dieselbiler et stabilt prisniveau.
200.000 - 299.999 kr: 134 (82)
300.000 - 399.999 kr: 281 (238)*
400.000 - 499.999 kr: 188 (172)*
500.000 - 599.999 kr: 132 (114)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 13.681 kr ned.
Der var 712.000 besøgende i uge 13. Udbuddet faldt til 57.800 biler i alt, liggedagene er nu på 52 dage i snit. Der var 2.567 prisrettelser med 10.302 kr i snit i nedsættelse.