Bilforhandlernyt - september 2022

Brugtbilmarkedet i er bevægelse og for første gang siden marts 2021 er der prisfald.

For første gang i 18 måneder faldt prisindekset for brugtbilmarkedet, og selv om faldt er marginalt, så understreger prisrettelserne på lagerbilerne og prissætningen af de nye annoncerede biler, at priserne er på vej ned. Det hænger direkte sammen med udbuddet. Antallet af brugte biler til salg er steget med 5,7% i løbet af september, og udbuddet fortsætter med at stige ind i oktober.

I forhold til søgningerne er det værd at bemærke, at søgningerne efter SUV-modeller falder for første gang i flere år. Det hænger bl.a. sammen med at flere af de populære elbiler er segmenteret som SUV'er, men også benzindrevne SUV'er falder i søgninger. Samtidig stiger søgningerne på de mindste modeller i mikro- og minisegmentet. Det tyder på, at bilkøberne i stigende grad efterspørger mindre biler. Dernæst er det interessant at søgningerne efter leasingbiler er stigende.

Webinar d. 8. november fra 10 til 11: Fra sælgers til købers marked

Bilbasen, som står bag Bilforhandlernyt, opfordrer til deltagelse i nedenstående webinar i starten af november, hvor de præsenterer en række indsigter omkring forandringerne i brugtbilmarkedet:

Emner

Hvad er den aktuelle status på brugtbilmarkedet, liggetider, interessen for de forskellige segmenter, prisudvikling.

Og vigtigst: hvordan sikrer man sig mod lavest mulige tab på biler, der skal rettes i pris - undertegnede præsenterer indsigter fra den sidste store negative markedsregulering i 2017 og 2018 samt aktuelle opdateringer på de nuværende prisrettelser.

Du deltager via dette link: https://streamyard.com/f87x997mbm