Bilforhandlernyt uge 14 - Fortsat høj aktivitet

Aktiviteten på brugtbilmarkedet fortsætter det høje niveau, som er set i de foregående uger af 2022.

Der er stadig høj aktivitet på brugtbilmarkedet. Det understreges af besøgstallene på Bilbasen, der igen var et godt stykke over 750.000 besøgende.

Selvom udbuddet steg marginalt endnu en gang, så er der fortsat et lavt antal biler til salg i forhold til efterspørgslen. Traditionelt stiger udbuddet af biler altid op til påske, men i år har udbudsstigningen været den laveste nogensinde.

Det er antallet af benzinbiler, der står bag forøgelsen. Der sættes et meget højt antal elbiler til salg, men de sælges så hurtigt, at udbuddet ikke stiger. Det beskrev vi også i månedsrapporten for marts måned. Uge for uge sælges der flere og flere elbiler, og uge 14 var ingen undtagelse.

Med hensyn til prisrettelser, så er niveauet for nedjusteringer faldende, mens antallet af opjusteringer er stigende.

I korte træk: Der var 789.000 besøgende i uge 14, og interessen for brugtbiler holder et højt niveau i 2022. Udbuddet steg til 50.500 biler i alt, liggedagene er nede på 41 dage i snit. Der var 1.141 prisrettelser med 7.078 kr i snit i nedsættelse.