Ny Landsretsdom stadfæster vigtige principper for den mærkeuafhængige bilbranche.

Torsdag den 25. november afsagde Vestre Landsret en afgørelse, der på en række punkter er principiel for branchen. Sagen var anden akt i sagen mellem Skorstensgaard på den ene side og De Danske Bilimportører på den anden side. Idet sagen er, og har været højt profileret i medierne, og sagen som forannævnt på visse punkter har principiel karakter, har Dansk Bilbrancheråd naturligvis fulgt sagen tæt.

Sagen var anket af De Danske Bilimportører, som ønskede Sø- og Handelsrettens afgørelse ændret på en række punkter.

Det fik De Danske Bilimportører ikke, og derfor må Landsretssagen også udlægges som en stor sejr for den frie del af branchen, hvilket I øvrigt også kraftigt understøttes af, at Landsretten pålagde importørerne at betale erstatning med 250.000 i sagsomkostninger.

Det er et kraftigt vink med en vognstang om hvem - i hvert fald Landsretten selv, har anset som vinder af sagen. Dansk Bilbrancheråd er på den baggrund helt uforstående over for den udlægning af sagen og den efterfølgende ageren, vi har været vidne til fra importørernes side – eller med andre ord, en lidt komisk attitude.

Et af de centrale spørgsmål i sagen har været Skorstensgaards markedsføring af tyske værkstedspriser. Skorstensgaard har siden sagens behandling i første instans indrettet sin markedsføring, så der nu alene annonceres med ”tyske værkstedspriser” og ikke med ”vi har tyske værkstedspriser”.

Forskellen kan synes ubetydelig, men juridisk set ændrer det udsagnets karakter fra et direkte udsagn om priser - som skal dokumenteres, til et generelt anprisende udsagn, eller slogan, hvor elastikken er noget længere. På den baggrund vurderede Landsretten, at Skorstensgaard er berettiget til at markedsføre budskabet ”tyske værkstedspriser”.

Skorstensgaard blev ligeledes, i begge instanser frifundet for påstanden om, at deres prispreskoncept skulle være vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. Retten lagde her til grund, at vilkårene var tilstrækkeligt beskrevet på hjemmesiden, og at der i øvrigt var henvist hertil i forbindelse med annoncering af konceptet.

Sagen handlede imidlertid også om en række andre udsagn med bredere relevans for branchen.

Garanti- og kvalitetsudsagn

Skorstensgaard havde i sin markedsføring blandt andet anvendt udsagnene:

• ”100% fabriksgaranti”
• ”Vi bevarer fabriksgarantien”.
• ”vores stempel i servicebogen er lige så godt som et stempel fra mærkeværkstederne”
• ” vi leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne”

Landsretten afgjorde, at Skorstensgaard var berettiget til at anvende disse udsagn, da der ikke var holdepunkter for at antage, at kunderne mister garantimæssige rettigheder ved at lade bilen reparerer på et frit værksted.

Efter rådets opfattelse er der ikke noget nyt under solen her. Det var i forvejen krystalklart, at det er uden betydning for forbrugerens garantirettigheder, om stemplet er sat af et frit eller mærkebundet værksted.

Det er vi naturligvis meget tilfredse med at få bekræftet. Igen.

Anvendelse af varemærker

Retten tog endvidere stilling til, om Skorstensgaard havde anvendt importørernes varemærker på en ulovlig måde.

Det er tilladt at oplyse markedet om, at man reparerer biler af mærket ”X” eller ”Y”, hvis der sker på en måde hvor man ikke bruger andres varemærker (bilmærker) som blikfang, eller i øvrigt skaber indtryk af, at der består en erhvervsmæssig relation til indehaveren af varemærket (bilmærket). Det er der, heller ikke her, noget nyt i. Landsretten skulle derfor ikke vurdere om det er tilladt at anvende et varemærke/bilmærke på den måde, men om betingelserne specifikt var opfyldt.

Der var enighed om, at Skorstensgaard gjorde brug af varemærkerne (bilmærkerne) som søgeord i online markedsføring, og på egne hjemmesider for at opnå bedre placeringer i søgeresultater. 

Landsretten fandt imidlertid, at det i alle tilfælde var sket på en måde, som ikke gik ud over det nødvendige, med henblik på at kunne sikre konkurrenceevnen. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at antage, at Skorstensgaards anvendelse af de pågældende varemærker/bilmærker var sket på en måde, som kunne antyde at de var et led i importørernes forhandlernetværk.

Malurt i bægeret

Der er dog også enkelte punkter, hvor afgørelsen er gået Skorstensgaard imod. Sø- og Handelsretten forbød Skorstensgaard at anvende blandt andet de følgende udsagn:

• ”vi har færre kvadratmeter lokaler, som vi skal leje og ingen lagerbinding som skal forrentes”
• ”vi har ingen dyre malerier, designermøbler, lamper, klinker på gulvene eller store glashuse”
• ” vi vil hellere give dig en lav regning end lade dig sidde i dyre designermøbler i venterummet”
• ”vi har få kvadratmeter lokaler, som vi skal leje og ingen lagerbinding som skal forrentes”

Landsretten stadfæstede afgørelsen på disse punkter med henvisning til, at der er tale om sammenlignelig reklame, hvor Skorstensgaard skulle dokumentere udsagnene konkret, og det dokumentationskrav var ikke opfyldt under sagen.

I Dansk Bilbrancheråd skriver vi os naturligvis dommens resultat bag øret, når vi vurderer de talløse eksempler på misrekommanderende reklame vi støder på med omvendt fortegn. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Ingen bod eller dementi

Skorstensgaard blev slutteligt frifundet for krav om betaling af en større godtgørelse og krav om offentliggørelse af dementi.

Henvendelse

Advokat Jesper Juhlin på jsj@dbr.dk eller tlf. 22924399.