Om mekanisk garantiforsikring

Dansk Bilbrancheråd tilbyder en Mekanisk Garantiforsikring i samarbejde med Topdanmark.

 

Når du køber brugt bil

Når man køber en bil, der er brugt, har man ofte overvejelser om, hvordan bilen er vedligeholdt af den tidligere ejer, og hvor længe man kan køre, før der kommer reparationsomkostninger, som man egentlig ikke forventer.

Er du glad for dit værksted?

Vi er glade for at have dig som kunde, men vi ved også, at det er dyrt at holde bil. Mange spekulerer tit på, om økonomien kan holde til det, hvis der sker noget alvorligt med bilen. For eksempel hvis en af de dyre dele af bilen går i stykker.

Disse overvejelser og spekulationer kan man forsikre sig mod, idet Dansk Bilbrancheråd og Topdanmark i mange år har samarbejdet om en forsikring mod mekanisk skade på biler (produktet hedder nu: Mekanisk Garantiforsikring). Denne forsikring sælges fra eller vedligeholdes hos et medlem af Dansk Bilbrancheråd.

Uventede udgifter

Det, man forsikrer sig imod, er uventede udgifter til motor, gearkasse, differentiale-reparationer og i nogle tilfælde også elektriske dele. Disse reparationer kan let løbe op i mange penge, mens almindelig vedligeholdelse og slidtage ikke er dækket.
Det betyder, at bilen skal vedligeholdes med det faste serviceeftersyn, og at nødvendige reparationer skal udføres.

Hvilke biler kan få denne type forsikring

Alle biler op til 290 hk eller op til 1 million kroner i nypris inkl. moms og afgifter kan forsikres med Mekanisk Garantiforsikring.

Selvrisiko

På alle forsikringsskader har bilejeren en selvrisiko på 2000 kroner de første tre måneder, derefter 1.000 kroner. Transportomkostninger i forbindelse med en dækningsberettiget skade, til et værksted, som er medlem af Dansk Bilbrancheråd i Danmark inden for 75 kilometer, er dækket, dog maksimalt 1000 kroner.

Dækning

Dækningsomfang på forsikringen er afhængig af bilens alder og kørte kilometer på tidspunktet for tegningen af forsikringen. Disse er skematisk gengivet herunder.

Basis/Betingelser

Kan tegnes på alle biler, der er under 10 år gamle og har kørt under 180.000 km på tegningstidspunktet.

Forsikrings-genstande/ Dækningsomfang:

  • Motor
  • Gearkasse
  • Differentiale
  • Forhjulstrækenhed
  • Drivaksler
  • Kardanaksler
  • Bremse- og koblingshoved-cylinder
  • Blokke og huse
  • Styrtøj
  • Vekselstrømsgenerator
  • Startmotor

Basis+/Betingelser

Omfatter alle biler, der på skadetidspunktet er under 7 år fra første indregistreringsdato og har kørt under 150.000 km.

Forsikrings-genstande/ Dækningsomfang:

(Som på Basis plus med nedenstående udvidelser)

  • Brændstofindsprøjtning
  • ABS bremsesystem
  • Elektrisk system
  • Elektronisk tænding
  • Elektroniske styreenheder
  • Brændstofsystem
  • Kølesystem
  • Kobling
  • Turbo
  • Dobbeltmasse svinghjul

Ejerskifte

Hvis der sker et ejerskifte, altså en handel mellem to private ejere, kan forsikringen overflyttes til den nye ejer ved at betale et gebyr på DKK 300. Den nye ejer vil få tilsendt et nyt forsikringsbevis for resten af forsikringens løbetid.

Vedligeholdelse

Det er et krav, at bilen bliver serviceret og vedligeholdt efter fabrikkens forskrifter på et værksted, som er medlem af Dansk Bilbrancheråd.

I tilfælde af skade

Alle skader, der skal dækkes af forsikringen, skal udbedres/repareres på et værksted, der er medlem af Dansk Bilbrancheråd. Sker skaden i udlandet, skal de udskiftede dele om muligt medbringes til Danmark.

Priser

12 måneders dækning: 1.995 kroner
24 måneders dækning: 3.245 kroner
Dækningssum per forsikringsår 30.000 kroner

Forsikringen er uopsigelig i tegningsperioden fra begge parter. Forsikringstager har 14 dages fortrydelsesret fra tegningsdato.

Forsikringen kan tegnes på ny, indtil bilen er 10 år gammel regnet fra første registreringsdato eller 180.000 kilometer. Dækningen varierer dog alt afhængig af, hvor meget bilen har kørt, og hvor gammel den er på tegningspunktet.

Klager over forsikringsdækningen kan indsendes til Dansk Bilbrancheråd og Ankenævn for Forsikring.

Klik her for at læse brochure til Mekanisk garantiforsikring (pdf).

Kort oversigt over hvad der er dækket / Betingelsesvilkår