Motorstyrelsen har den 1. september 2021 lanceret en ny App - "Dagsbevis", der skal gøre det lettere at indløse dagsbevis til privat brug af varebil.
App'en er en opdateret version af den tidligere App, som led af udfald og andre udfordringer.
Med et dagsbevis kan du anvende en varebil på gule plader, der er indregistreret til godstransport erhverv, privat i de dage, hvor du - via dagsbeviset - har frikøbt bilen af SKAT. Der kan ikke indløses dagsbeviser for varebiler over 4 t. totalvægt, og der kan højst indløses 20 dagsbeviser pr. bil pr. år.
Den nye App skal animere til, at flere overholder reglerne, og derved undgår at blive straffet for privat brug af gul-plade-bil.
Motorregistreret oplyser, at der er sket en eksplosiv stigning i antallet af købte dagsbeviser. I 2020 blev der indløst hele 97.000 dagsbeviser, hvilket er en stigning på mere end 100 % siden ordningens indførelse i 2015. I første halvår af 2021 er der allerede indløst 53.000 dagsbeviser, hvilket tyder på en forhøjelse på 10 % i forhold til 2020.
Alternativet til at anvende App'en er at logge ind på skat.dk og her købe et. Dokumentation i form af screen-shot eller udskrift skal medbringes under kørsel.
For yderligere om dagsbeviser, registreringsforhold og SKAT, kan advokat Jesper Juhlin kontaktes på 22 92 43 99 eller jsj@dbr.dk.