Efter en overgangsperiode pålægges omsynsmedarbejdere samme uddannelseskrav som ordinære synsmedarbejdere fra 1. januar 2026. Fra samme dato bliver der desuden færre til at syne mindre påhængsvogne.
Desværre er reglen om, at omsynsmedarbejdere pålægges samme uddannelseskrav som ordinære synsmedarbejdere tilsyneladende gledet ubemærket under radaren hos de fleste.
Selve reglen er dog indført helt tilbage i sommeren 2024 – men med en overgangsperiode frem til årsskiftet 2025/2026, der netop skulle sikre, at alle omsynsmedarbejdere kunne nå at få opsummeret uddannelsen.
Dansk Bilbrancheråd erfarer, at dette ikke er sket langt de fleste steder – og rådet vil derfor nu afsøge mulighederne for at få afklaret eventuelle muligheder i og omkring uddannelsessystemet.
Det virker helt skørt at kræve samme uddannelsesniveau for de to medarbejdertyper, udtaler direktør Erik Rasmussen og fortsætter;
Omsynsvirksomhederne er en ualmindelig praktisk foranstaltning, der er speciel for Danmark, og som aldrig er under kritik fra hverken myndighed eller borgere. Men vi risikerer, at omsynsvirksomhederne lukker – og det ville være synd og skam!
Fra 1. januar 2026 vil antallet af synshaller, der udbyder syn af mindre påhængsvogne, blive kraftigt indskrænket.
Det skyldes, at Færdselsstyrelsens opdaterede bekendtgørelse om synsvirksomheder fra denne dato stiller krav om, at syn trailere op til 3.500 kg. flyttes fra kategori 3-synshaller til 2 og 4.
I praksis skyldes det et ønske om, at der skal være egnet udstyr, hvilket ifølge Færdselsstyrelsen er
Flytningen af syn af trailere risikerer at få store konsekvenser for de danske værksteder (og borgere generelt), fordi der fremadrettet kan blive meget langt til nærmeste synshal, der kan håndtere fx en hestetrailer i forbindelse med ejerskiftesyn eller syn af tempo-100-godkendte trailere.
For nuværende er det imidlertid en stakket frist, fordi Færdselsstyrelsen samtidig har udstedt en bekendtgørelse, der fra 1. januar 2027 helt afskaffer syn af trailere op til 3.500 kg. og motorcykler.
For nuværende står både trailere og motorcykler dog til helt at få afskaffet syn ved ejer- og brugerskifte pr. samme dato – og derfor er det p.t. KUN i 2026, at det er tilfældet.
Fra flere medlemmer har vi allerede nu hørt, at det vil give store udfordringer – og derfor tager Dansk Bilbrancheråd nu kontakt til Færdselsstyrelsen for at høre ind til mulighederne for at søge dispensation for de kategori 3-synshaller, der bliver berørt heraf.
Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt vicedirektør Johanne Berner på tlf. 22415103 eller mail jbh@dbr.dk.