Topdanmark forsikrer mod vanvidskørsel

 

Efter en opfordring fra blandt andet Dansk Bilbrancheråd, så forsikrer Topdanmark nu bilforhandlere og værksteder mod vanvidskørsel. Forsikringen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2021.

Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartner Topdanmark har udvidet sin ansvars- og motorkaskoforsikring til også at dække, hvis en bilforhandler eller et værksted får en udlånt/udlejet bil konfiskeret på grund af vanvidskørsel. Forsikringen gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2021.

Udvidelsen er gratis, men forsikringstager skal have ansvars- og motorkaskoforsikring hos Topdanmark. Man kan altså ikke alene forsikrer sig mod vanvidskørsel hos Topdanmark.

Desuden er der nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, før at Topdanmark dækker vanvidskørselen, og nogle yderligere krav skal opfyldes, og inden der gives erstatning.

Udlåns/udleje/demokontrakten skal ændres for at Topdanmark dækker

Udvidelsen gælder den situation, hvor et værksted udlåner/udlejer biler i forbindelse med, at en kunde har sin egen bil til reparation. Eller hvor en bilforhandler udlåner biler til demokørsel til kunden. Men dog kun, hvis man selv har gjort sit for at få føreren af bilen til at love erstatning samt også erstatte tabet.

For Topdanmark dækker kun, hvis man som forsikringstager kan bevise, at man har ændret i de formularer, man bruger ved udlån/udleje/demokørsel, så det står fuldstændigt klart for låneren/lejeren, at han/hun ved vanvidskørsel selv skal erstatte tabet eller købe bilen.

Det betyder, at hvis en dommer beslutter, at bilen skal konfiskeres, skal bilforhandleren eller værkstedet selv forsøge at hente pengene hos vanvidsbilisten. Først hvis det kan dokumenteres, at bilisten ikke kan betale, erstatter Topdanmark den konfiskerede bil – men ikke de udgifter, forsikringstageren har eller har haft i forsøget på at inddrage gælden hos bilisten.

Topdanmark dækker ren biludleje på visse betingelser

Topdanmarks nye vanvidskørsel-udvidelse dækker også ren biludlejning, hvor kunden ikke har en bil til reparation/service, men blot har lejet en bil af forsikringstageren.

Kunden må dog maksimalt leje bilen i 7 dage ad gangen.

Forsikringstageren skal desuden have indgået en i enhver henseende lovlig lejekontrakt med lejeren og kunne indsende den/dokumentere dette i forbindelse med skadeanmeldelsen.

Topdanmark hjælper altid gerne – også med svar på spørgsmål

De nærmere juridiske detaljer er beskrevet på topdanmark.dk

 

Henvendelse
Kontakt Direktør / advokat (L) Erik S. Rasmussen, esr@dbr.dk, 40414399.